The link you followed was in the 대한민국 region, you are viewing this page in your region.

Puljens vilkår og betingelser

Vilkår for Meta Data Centre Community Action Grant-puljen

DISSE PROGRAMVILKÅR (“VILKÅR”) FATSÆTTER RAMMER OG REGLER FOR ORGANISATIONENS DELTAGELSE I META DATA CENTRE COMMUNITY ACTION GRANTS-PULJEN. VED AT INDSENDE JERES ORGANISATIONS ANSØGNING OM TILSKUD ACCEPTERER I, PÅ VEGNE AF JER OG ORGANISATIONEN (SAMLET “I”), DISSE VILKÅR.

HVIS NOGLE AF DISSE VILKÅR IKKE OVERHOLDES, KAN ANSØGNINGEN HERUNDER MODTAGELSE AF ETHVERT TILSKUD, OG ETHVERT UDBETALT TILSKUD KRÆVES TILBAGEBETALT TIL CHANGEX (SOM DEFINERET HERUNDER), ANNULLERES EFTER DE PROGRAMANSVARLIGES (SOM DEFINERET HERUNDER ) ENEAFGØRELSE.

HVAD ER META DATA CENTRE COMMUNITY ACTION GRANT-PULJEN?

Meta Data Centre Community Action Grants-Puljen (“Tilskudspuljen”) understøttes af Meta Ireland (4 Grand Canal Square, Grand Canal Harbor, Dublin 2, Ireland) (“Meta”) via ChangeX International (“ChangeX”). Samlet betegnes ChangeX og Meta som “Programansvarlige”. ChangeX vil, efter anbefaling fra Meta, facilitere tildeling af tilskud (“Tilskud”) til godkendte organisationer i bestemte geografiske områder for at hjælpe dem med at adresserer kritiske fælles behov ved (1) at bruge teknologi til gavn for deres målgruppe eller lokalsamfundet, (2) at give mennesker mulighed for at skabe og understøtte mere sociale, klima- og miljømæssige bæredygtige fællesskaber, og (3) at forbedre lokal uddannelse, naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab, design og matematik (STEAM) (“Tilskudsformål”). Hver af de Programansvarlige vil have adgang til de oplysninger, der indsendes i jeres ansøgning. ChangeX vil være dataansvarlig for oplysninger indsamlet i relation til Tilskudspuljen, og Meta vil behandle disse oplysninger. Metas Politik om håndtering af data findes her, og ChangeX’ privatlivspolitik findes her.

HVEM KAN ANSØGE?

Organisationer, der opfylder følgende krav, kan ansøge om Tilskudspuljen:

  • Organisationer med kommende projekter, der leveres inden for det angivne område i bekendtgørelsens retningslinjer, og som på en mindst en af følgende måder forsøger at løse udfordringer i lokalsamfundet:
    • bruger teknologi til gavn for deres målgruppe eller lokalsamfundet;
    • skaber og understøtter mere sociale, klima- og miljømæssige bæredygtige fællesskaber, eller
    • forbedrer lokal uddannelse, naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab, design og matematik (STEAM);
  • Ansøgeren skal være en organisation oprettet til velgørende formål (med forbehold for nedenstående undtagelser) og registreret og/eller anerkendt som en af følgende i forhold til lokal lovgivning:
    • En registreret velgørende organisation som defineret af United States Internal Revenue Service, hvilket omfatter registrerede 501(c)(3)-organisationer, offentlige velgørende organisationer, offentlige skoler, offentlige myndigheder, amerikanske byer og kommuner m.v.
    • En registreret non-profit organisation eller frivillig forening i Danmark i henhold til Ligningsloven § 8 A eller en offentlig institution, herunder skoler, kommuner m.v.
    • En registreret non-profit organisation i Irland som defineret i Section 2 i Charities Act 2009 (eksklusive organisationer, der udelukkende virker for religiøse formål), et Company Limited by Guarantee (som defineret i Companies Act 2014), eller en offentlig myndighed, herunder statslige skoler, kommuner m.v.
    • En registreret velgørende forening (allmännyttig ideell förening) i Sverige eller en offentlig myndighed, herunder offentlige skoler, kommuner m.v.
  • Ansøgere, der er offentlige institutioner eller en offentlig instants—herunder enhver multinational, national, regional eller lokal regering, kommune, regionsråd, offentlig afdeling, domstol, kommission, råd, styrelse, bureau, ministerium, universitet, politisk parti eller andet offentligt organ, international offentlig organisation eller underafdeling, repræsentant, kommission, råd eller myndighed for nogen af de førnævnte—bør ansøge gennem instansens tilknyttede non-profit eller frivillig organisation, hvis en sådan findes. Hvis ikke, kan offentlige institutioner ansøge direkte.
  • Alle ansøgere skal have gyldig lokal registrering hos en offentlig myndighed på ansøgningstidspunktet og i hele perioden for anvendelsen af Tilskuddet.
  • Efter de love og regler, der gælder for jeres organisation jf. organisationens vedtægter, skal alle punkter i det følgende være opfyldt:
    • Organisationen må ikke uddelegere aktiver eller distribuere indtægter til fordel for nogen privatperson eller ikke-velgørende organisation/ frivillig forening; med mindre det sker som led i organisationens velgørende aktiviteter, som betaling af rimeligt vederlag for leverede ydelser eller som betaling svarende til markedsværdien af materialer eller udstyr indkøbt af organisationen).
    • Organisationens aktiviteter må ikke i væsentlig grad være rettet mod ikke-velgørende formål.
    • Hvis organisationen opløses eller nedlægges, skal alle dens aktiver overføres til en anden non-profit organisation eller frivillig forenings velgørende formål eller til en offentlig myndighed.
  • Organisationens projekt skal geografisk forgå i én (1) af følgende datacenter-lokalsamfund:
    • Aiken, SC, USA: Aiken County
    • Altoona, IA, USA: Byer betjent af skolekredsene Southeast Polk og Bondurant-Farrar
    • Bowling Green, OH, USA: Wood County
    • Cheyenne, WY, USA: Laramie County
    • Dekalb, IL, USA: DeKalb County
    • Eagle Mountain, UT, USA: Utah County
    • Forest City, NC, USA: Cleveland, Henderson, McDowell, Rutherford og Polk lande
    • Fort Worth, TX, USA: Tarrant County
    • Gallatin, TN, USA: Sumner County
    • Henrico County, VA, USA: Henrico County
    • Huntsville, AL, USA: Madison County
    • Jeffersonville, IN, USA: Clark County
    • Kansas City, MO, USA: Kansas City, Clay County og Platte County
    • Kuna, ID, USA: Ada County
    • Los Lunas, NM, USA: Valencia County
    • Mesa, AZ, USA: City of Mesa, Mesa Public Schools, Higley Unified Skoledistrikt, Gilbert Public Schools og Queen Creek Unified School District
    • Montgomery, AL, USA: Montgomery County
    • New Albany, OH, USA: Franklin og Licking Counties
    • Richland Parish, LA, USA: Richland Parish County
    • Rosemount, MN, USA: Cities of Rosemount, Eagan, and Apple Valley
    • Stanton Springs, GA, USA: Jasper, Morgan, Newton og Walton Lande
    • Prineville, OR, USA: Crook County
    • Sarpy County , NE, USA: Sarpy County
    • Temple, TX, USA: Bell County
    • Odense, Danmark: Odense
    • Clonee, Irland: County Meath
    • Luleå, Sverige: Boden, Kalix, Luleå, Piteå og Älvsbyn
  • Organisations og projektets formål og interessenter MÅ IKKE:
    • være programmer og/eller projekter, der udelukkende drives med religiøse formål eller religiøs konvertering;
    • være en medarbejder hos ChangeX eller Meta, eller et familiemedlem eller en nær slægtning til en medarbejder hos ChangeX eller Meta;
    • Specifik gældende for udenlandske non-profit organisationer/frivillige foreninger: må ikke medtage kapitaludgifter i ansøgningen, medmindre de falder ind under en af de organisationstyper, der er anført ovenfor;
    • diskriminere i ansættelse på baggrund af noget af følgende: køn, civilstand, familiestatus, seksuel orientering, religiøs overbevisning, alder, handicap eller race, herunder nationalitet (eller tilhørsfohold til rejsende minoritetsgrupper);
    • diskriminere i levering af varer og tjenester, bolig eller uddannelse på baggrund af noget af følgende: køn, civilstand, familiestatus, seksuel orientering, religiøs overbevisning, alder, handicap eller race, herunder nationalitet (tilhørelsesforhold til rejsende minoritetsgrupper;
    • fremme eller støtte specifikke politiske ideologier, doktriner, kandidater eller mærkesager;
    • være en for-profit organisation, der giver individuelle fordele til medlemmer, aktionærer el.lign. i form af udbytte, bonusser m.v.;
    • være en 501(c)(4)-enhed i USA;
    • indsende forslag eller udføre andre aktiviteter der vedrører fonde, mindesmærker, budgetunderskud og/eller lignende aktiviteter;
    • være registreret på en offentlig myndigheds sanktions-/observationsliste over forbudte organisationer eller ansætte, indgå i samarbejder eller aktiviteter eller på anden måde være forbundet med personer eller organisationer på sådanne lister eller hjælpe/støtte organisationer eller foreninger eller personer som er kendt for eller under mistanke om at støtte terrorisme
    • indsende forslag om kontanttilskud eller kontantpræmier til enkeltpersoner;
    • indsende forslag om yderligere tilskud, der skal gives til en tredjepartsorganisation eller -enhed (finanspolitisk sponsors kan ansøge på vegne af en sponsoreret organisation, hvis de er en registreret velgørende organisation eller frivillig forening i deres land);
    • indsende forslag om kapitaludgifter til kapitalforbedringer, medmindre den ansøgende organisation er en af følgende:
      • 501(c)(3) offentlig velgørende organisation (i USA)
      • Offentlig skole i USA
      • Offentlig myndighed eller enhed (herunder statsligt drevne skoler (herunder folkeskoler) i Irland, Danmark og Sverige)
      • Non-profit organisationer og frivillig foreninger i Irland, Sverige eller Danmark må ikke medtage kapitaludgifter i deres ansøgning, medmindre de falder ind under en af de organisationstyper, der er anført ovenfor.
      • By eller kommune eller anden offentlig myndighed, forvaltning eller organisation.

En organisation må kun indsende én (1) ansøgning pr. Tilskudsperiode (som defineret herunder), med undtagelse af skoler, som kan ansøge om flere tilskud inden for deres skoledistrikt.

  • Vi opfordrer skoler og skoledistrikter til at underrette ledelsen af skoledistriktet om de projekter der søges tilskud, og at skoler, hvis det er muligt samarbejder for at sikre, at det er de mest konkurrencedygtige og gennemførlige projekter der ansøges om midler til.

HVORDAN ER ANSØGNINGSFORLØBET?

Berettigede organisationer skal indsende deres komplette ansøgning mellem kl. 12:00:00 AM lokal tid den 13. oktober 2025 og kl. 11:59:59 PM lokal tid den 21. november 2025 (”Tilskudsrunde”). For at ansøge skal en bemyndiget person, med tegningsret til en berettiget organisation, starte på Tilskudspuljens hjemmeside og følge instruktionerne for at udfylde og indsende ansøgningen, inklusiv alle obligatoriske oplysninger om organisationen og dens projekter og aktiviteter samt personlige oplysninger såsom for- og efternavn, telefonnummer og e-mailadresse på den person, der indsender ansøgningen på organisationens vegne (“Ansøgeroplysninger”). Hvis alle de påkrævede oplysninger ikke modtages, vil ansøgningen ikke blive taget i betragtning.

HVORDAN BLIVER MODTAGERE AF TILSKUD UDVALGT?

Når ansøgningsfristen er ovre, vil de Programansvarliges udvælgelses-komitéer gennemgå korrekt indsendte ansøgninger og anbefale tildeling af Tilskud til kvalificerede, berettigede organisationer. Ved godkendelse fra ChangeX vil alle udbetalinger og rapportering blive administreret af ChangeX efter anbefaling fra Meta.

KRAV TIL ANSØGNINGEN

Ansøgerindhold skal opfylde følgende krav, som fastlagt af de Programansvarlige efter deres eget skøn:

  • Ansøgninger skal være sande og korrekte;
  • Ansøgninger må ikke krænke, misbruge eller overtræde nogen tredjeparts rettigheder; herunder og uden begrænsning privatlivs- eller offentlighedens rettigheder,
  • Ansøgere må kun inkludere oplysninger om personer, projekter og grupper, som organisationen har alle nødvendige tilladelser fra, herunder, hvis relevant, tilladelse fra en citeret eller afbildet mindreåriges forælder eller værge. I accepterer at give de Programansvarlige skriftlig bekræftelse og/eller dokumentation som bevis for sådanne tilladelser efter anmodning.

Organisationen og den person der underskriver på vegne af organisationen er alene ansvarlig for at overholde alle gældende, nationale, provinsielle, statslige, territoriale og lokale love, regler og forordninger i forbindelse med ansøgningen til og aktiviteter i forbindelse med Tilskudspuljen. Bevis for ansøgning (f.eks. et skærmbillede af ansøgningen) anses ikke som en kvittering for modtagelse af en indsendelse til denne Tilskudspulje. Ansøgninger returneres ikke og kan blive destrueret efter Tilskudsperioden er afsluttet. Gem derfor en kopi af hvert del af ansøgningen. Ansøgninger, der er ufuldstændige, ulæselige, beskadigede, ødelagte, ændrede, falske, bortkomne, forsinkede, fejladresserede, forvanskede eller på anden måde ikke i overensstemmelse med disse Vilkår, vil ikke blive accepteret og vil være ugyldige.

HVEM KAN MODTAGE ET TILSKUD?

Alle berettigede ansøgninger vil blive vurderet ud fra, om, og i hvilket omfang, Ansøningsindholdet demonstrerer:

  1. Et engagement i projekter, der adresserer kritiske udfordringer i lokalsamfundet på en eller flere af følgende måder:
    • Bruger teknologi til at løse udfordringer for deres målgruppe eller lokalsamfundet;
    • Skaber eller understøtter mere sociale, klima- og miljømæssige bæredygtige fællesskaber, eller
    • Forbedrer lokal uddannelse, naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab, design og matematik (STEAM).
  2. En potentiel effekt for lokalbefolkningen i de områder, hvor der kan søges Tilskud, som beskrevet ovenfor, inklusive målbare resultater og succeskriterier.
  3. Bæredygtighed og skalerbarhed af projektet, så det fortsat har en positiv effekt, også efter at finansieringen ophører.
  4. En klar projektafgrænsning, tidsplan og arbejdsplan med direkte forbindelse til projektets mål.
  5. En beskrivelse af organisationens ressourcer til realistisk at levere projektet.
  6. Et budgetoplæg, der understøtter projektets gennemførelse og mål.

De Programansvarlige vil også tage geografisk placering og organisationens historik og virke i betragtning. De Programansvarlige vil søge uafhængig verifikation af berettigede organisationers mission og aktiviteter, andre finansieringskilder samt andre relevante faktorer. Alle anbefalinger om potentielt tilskud afhænger af at ansøger-organisationen kan verificeres og godkendes af ChangeX.

HVORNÅR BLIVER MODTAGERE UNDERRETTET?

Efter godkendelse og verifikation vil ChangeX underrette de potentielle modtagere via den e-mail, der er angivet i tilskudsansøgningen, senest den 28. februar 2026. Hvis ansøgningen er succesfuld, vil modtagere blive bedt om at indsende nogle obligatoriske oplysninger, herunder at underskrive en partnerskabsaftale, sætte sig ind i krav til af-rapportering og oplyse bankdetaljer. Når disse trin er fuldført, vil tilskudsmidlerne blive overført.

HVILKE BEGRÆNSNINGER GÆLDER FOR ANVENDELSEN AF TILSKUDDET?

Som betingelse for deltagelse accepterer berettigede organisationer følgende, hvis de udvælges som potentielle modtagere af tilskud:

  • Alle tilskud administreres af ChangeX og er underlagt vilkårene i Tilskudsaftalen. Tilskudsmidler skal anvendes i overensstemmelse med Tilskudsaftalen.
  • Tilskuddet skal udelukkende anvendes til velgørende formål og må ikke resultere i overskud, der ikke anvendes til velgørende formål.
  • De tildelte midler skal anvendes inden for et år fra udbetalingsdatoen.
  • Projektet skal have målbare resultater, der kan rapporteres og offentliggøres. Modtagere skal afrapportere og udfylde en effektundersøgelse, der beskriver hvordan midlerne blev anvendt, og hvilken effekt de har haft i lokalsamfundet. Oplysninger om, hvilke data der kræves, vil blive oplyst af ChangeX før overførsel af tilskudsmidler.
  • I det videst mulige omfang efter gældende lov er alle relevante skatter (herunder uden begrænsning nationale, føderale, statslige, regionale, territoriale, præfekturale og/eller lokale skatter) samt eventuelle rapporteringskrav, samtykker fra tredjemand eller udgifter, der opstår i forbindelse med accept eller anvendelse af Tilskuddet, og som ikke i disse Vilkår er angivet som en del af Tilskuddet, modtagerens eneansvar og forpligtelse.
  • At de Programansvarlige kan anvende tredjepartskilder til at screene, verificere og i øvrigt kontrollere organisationens legitimationsoplysninger, bankoplysninger, overholdelse af regler og love, personer i ledende stillinger og tilknyttede personer samt andre oplysninger vedrørende organisationen, hvis den udvælges som potentiel modtager til tilskud og også efter endelig bekræftelse som modtager. Organisationen accepterer at underskrive relateret dokumentation som anmodet og inden for den af de Programansvarliges angivne tidsramme.
  • At ansøgningen og alt ledsagende og supplerende materiale indsendt til ChangeX (såsom tilkendegivelser, gruppe- eller projektfotos, handlingsplaner) bliver ChangeX’ ejendom ved modtagelse og kan anvendes til rimelige og relaterede markedsføringsformål.
  • Alle billeder eller videoer, der deles på ChangeX, skal opfylde vores kriterier:
    • Forældre-/værgesamtykke skal indhentes for alle billeder eller videoer med børn; billeder uploadet til ChangeX anses af ChangeX for at have forældre-/værgesamtykke. Specifikke børn bør ikke identificeres ved navn på ChangeX’ side.
    • Organisationen har indhentet tilladelse fra alle personer, der optræder på et billede eller i en video, til at dele deres billede eller inkludere dem i videoen.
    • Du ejer billedet/videoen ELLER har fotografens/videografens tilladelse til at dele det med ChangeX og vores partnere.
    • Organisationen har rettighederne/rette tilladelser til al musik, der anvendes i videomateriale mm.
    • Hvis der opstår behov for kontrol af materialer beskrevet i det ovenstående, kan organisationen fremlægge dokumentation for, at nødvendige tilladelser er på plads.
  • Hver organisation, der modtager et Tilskud, accepterer uden ændringer at underskrive dokumentation, der giver Meta ret til at bruge organisationens navn og visse andre oplysninger, herunder muligvis at identificere dens repræsentanter, til PR- og markedsføringsformål i ethvert medie, hvis det anmodes.
  • At efterkomme anmodninger om besøg på stedet før og efter tildeling af Tilskud fra ChangeX og Meta og underskrive relateret dokumentation som anmodet og inden for den af de Programansvarliges angivne tidsramme.
  • At modtagelse af et Tilskud ikke indebærer nogen særlig anerkendelse, godkendelse eller tilknytning til nogen af de Programansvarlige.
  • At føre regnskab over bilag og udgifter i overensstemmelse med Tilskudsaftalen. Hvis bilag ikke kan fremvises, hvis midlerne anvendes til andre omkostninger end dem, der vedrører opstart eller drift af det i ansøgningen beskrevne projekt, eller hvis projektet ikke har opfyldt kravene i den oprindelige projektplan, vil der ikke blive tildelt yderligere midler til dette projekt, og ChangeX forbeholder sig retten til at tilbagekræve allerede udbetalte midler. I sådanne tilfælde vil ansøgeren også være udelukket på ubestemt tid fra at ansøge om efterfølgende tilskud via ChangeX.

Tilskudsmidler må kun anvendes direkte til det Tilskudsformål, der er angivet i modtagerens ansøgning til Tilskudspuljen, som godkendt af ChangeX og reguleret af Tilskudsaftalen, og må IKKE anvendes til:

  • direkte eller indirekte at påvirke lovgivning, påvirke udfaldet af nogen specifik offentlig valgproces eller gennemføre vælgerregistrerings-kampagner;
  • fordel for nogen person, som (a) er omfattet af amerikanske, EU-, britiske eller FN-sanktioner (“Sanktioner”), (b) er beliggende, organiseret eller sædvanligvis hjemmehørende i et land eller område, der er underlagt omfattende amerikanske sanktioner, eller (c) ejes eller kontrolleres (som defineret i de relevante sanktioner) af sådanne personer;
  • på nogen måde, direkte eller indirekte, i strid med gældende eksportkontrollove eller sanktioner, eller som vil betyder at Meta overtræder gældende eksportkontrollove eller sanktioner, eller til at muliggøre handlinger, der udgør bestikkelse eller ulovlig returkommission, ulovlige valgkampsbidrag eller på anden måde overtræder gældende anti-korruptions- eller politiske regler og love
  • at tilskynde til eller opfordre til lovovertrædelser eller offentlig politik eller medføre nogen utilbørlig privat fordel;
  • personlig anvendelse eller fordel for nogen enkeltperson, der er tilknyttet modtagerorganisationen;
  • aktiviteter, der ikke er beskrevet i afsnittet om Tilskudsformål i modtagerens ansøgning, eller
  • at yde undervisningsafgifter, medicinske udgifter eller andre økonomiske fordele til en donor, donor­rådgiver eller et medlem af en donors eller donorrådgivers familie;
  • at dække omkostninger ved arbejde, der allerede er udført, eller noget, der ikke er relateret til opstart og drift af projektet;
  • fremme af religiøse formål, ikke-velgørende aktiviteter, sponsorater eller fundraising-arrangementer;
  • fremme af eller deltagelse i kriminelle voldshandlinger, terrorisme, hadforbrydelser, diskrimination på baggrund af race, national oprindelse, religiøs overbevisning, militær- og veteranstatus, handicap, køn, alder, kønsidentitet eller seksuel orientering, ødelæggelse af nogen stat eller støtte til en organisationer, grupper eller enkeltpersoner, der deltager i disse aktiviteter.

Hvis en modtagerorganisation opløses, eller hvis modtagerorganisationen på anden måde ikke er i stand til at anvende Tilskuddet udelukkende og direkte til Tilskudsformålet og relaterede aktiviteter, accepterer organisationen straks at informere ChangeX om eventuelle ændringer og få en plan for midler godkendt skriftligt forud for enhver ændring i anvendelsen, eller at returnere ubrugte tilskudsmidler til ChangeX.

Hvis nogen del af Tilskuddet anvendes til et andet formål end Tilskudsformålet beskrevet i ansøgningen, eller på anden måde i strid med Tilskudsaftalen, regnes det som udgangspunk som “misbrug”, og accepterer organisationen straks at korrigere fejl til ChangeX’ tilfredshed. Hvis misbruget ikke straks korrigeres, kan ChangeX kræve tilbagebetaling af hele Tilskuddet, og organisationen accepterer at gøre dette.

Ethvert tilskud eller nogen indtægt herfra, som ikke bruges eller er forpligtet til Tilskudsformålet angivet i ansøgningen, skal returneres til ChangeX.

GENERELLE REGLER

Det er de Programansvarlige, der afgør, hvilke ansøgere der accepteres, hvordan midlerne kan anvendes, dokumentationskrav, og om de relevante kriterier for udbetaling er opfyldt, før et projekt godkendes. ChangeX kan anmode om yderligere oplysninger og dokumentation, som ChangeX med rimelighed finder nødvendige, og kan fastsætte yderligere rimelige krav eller kriterier under ansøgningsprocessen eller i løbet af projektet. ChangeX har ingen forpligtelse til at tildele tilskud til ansøgere, da ansøgninger er underlagt ChangeX’ gennemgang og beslutning om godkendelse. De Programansvarlige forbeholder sig retten, efter eget skøn, til at afbryde finansiering og iværksætte andre tiltag, de anser for passende, hvis de ikke er tilfredse med projektets fremdrift eller indholdet af en skriftlig rapport eller et besøg på stedet.

Beslutninger truffet af de bemyndigede Programansvarlige er endelige i alle forhold vedrørende denne Tilskudspulje, herunder fortolkning af disse Vilkår og accept eller afvisning af ansøgere til Tilskud til enhver tid.

Ansøgere accepterer ikke at skade eller afbryde Tilskudspuljens og/eller forhindre andre i at deltage i Tilskudspuljens. De Programansvarlige forbeholder sig retten til at begrænse eller annullere deltagelse fra enhver IP-adresse, e-mailadresse eller domæne, enhed eller andet kendetegn eller identificerbar kilde, hvis svigagtig eller skadelig deltagelse mistænkes, som fastlagt af de Programansvarlige efter eget skøn. De Programansvarlige forbeholder sig endvidere retten til at diskvalificere enhver ansøger, som de skønner har forsøgt at manipulere eller forringe administrationen, sikkerheden, retfærdigheden eller den korrekte afvikling af denne Tilskudspulje.

ETHVERT FORSØG PÅ AT SKADE EN ONLINETJENESTE ELLER ET WEBSTED ELLER UNDERGRAVE DEN LEGITIME AFVIKLING AF TILSKUDSPULJEN KAN UDGØRE EN OVERTRÆDELSE AF STRAFFE- OG CIVILLOVEN. HVIS SÅDAN ET FORSØG GØRES, KAN DE PROGRAMANSVARLIGE DISKVALIFICERE ENHVER DELTAGER ELLER ANSØGER, DER GØR SÅDAN ET FORSØG, OG SØGE ERSTATNING I VIDEST MULIGT OMFANG TILLADT VED LOV.

Hvis de Programansvarlige på noget tidspunkt efter eget skøn fastslår, at en modtager af Tilskud er diskvalificeret, ikke-berettiget eller i strid med disse Vilkår, forbeholder ChangeX sig retten til efter eget skøn at vælge en alternativ modtager, selv om den diskvalificerede potentielle modtagers navn kan være blevet offentliggjort. Hvis Tilskudspuljen ikke kan gennemføres som planlagt af en hvilken som helst grund, forbeholder de Programansvarlige sig retten til efter eget skøn at annullere, ændre eller suspendere Tilskudspuljen.

Hvis der skulle være en påstået eller faktisk uklarhed, uoverensstemmelse eller inkonsistens mellem oplysninger eller andre udsagn i materialer relateret til Tilskudspuljen og disse Vilkår (inklusive enhver påstået uoverensstemmelse eller inkonsistens i disse Vilkår), afgøres dette af de Programansvarlige efter eget skøn. Ansøgere giver afkald på enhver ret til at påberåbe sig uklarhed i Tilskudspuljen eller disse Vilkår. At de Programansvarlige undlader eller beslutter ikke at håndhæve en bestemmelse i disse Vilkår udgør ikke et afkald på denne eller nogen anden bestemmelse. Ugyldighed eller manglende håndhævelse af en bestemmelse i disse Vilkår påvirker ikke gyldigheden eller håndhævelsen af nogen anden bestemmelse. Hvis en bestemmelse vurderes at være ugyldig, uigennemførlig eller ulovlig, forbliver disse Vilkår i øvrigt i kraft og fortolkes i overensstemmelse med deres indhold, som om den ugyldige eller ulovlige bestemmelse ikke var indeholdt heri.

ANSVARSBEGRÆNSNING

HVER DELTAGENDE ORGANISATION OG HVER AF DENS INTERESSENTER OG REPRÆSENTANTER ACCEPTERER AT FRIGØRE OG HOLDE DE PROGRAMANSVARLIGE OG DERES MODER- OG DATTERSELSKABER, TILKNYTTEDE SELSKABER, AFDELINGER, FRANCHISETAGERE, REPRÆSENTANTER, ANSATTE, KONSULENTER, UNDERLEVERANDØRER, LEVERANDØRER, DISTRIBUTØRER, JURIDISKE RÅDGIVERE, PR-, MARKEDSFØRINGS-, OPGAVE- OG KAMPAGNEBUREAUER (SAMLET “DE FRIGJORTE PARTER”) SKADESLØSE FOR ENHVER FORM FOR ANSVAR I FORBINDELSE MED ANSØGNING OG AKTIVITETER I TILSKUDSPULJE, HERUNDER, UDEN BEGRÆNSNING, FOR SKADER ELLER TAB AF NOGEN ART, DER OPSTÅR I FORBINDELSE MED BRUG, ACCEPT, BESIDDELSE, MISBRUG ELLER TILDELING AF ETHVERT TILSKUD ELLER UNDER FORBEREDELSE TIL, DELTAGELSE I OG/ELLER REJSE TIL ELLER FRA ENHVER AKTIVITET RELATERET TIL TILSKUD ELLER TILSKUDSPULJEN. HVER MODTAGER ACCEPTERER, AT TILSKUDDET LEVERES SOM-DET-ER UDEN NOGEN FORM FOR GARANTI, ERKLÆRING ELLER TILSAGN, UDTRYKKELIGT ELLER STILTIENDE, FAKTISKE ELLER LOVBESTEMTE, UANSET OM DE ER KENDTE NU ELLER SENERE INDFØRT, VEDRØRENDE DETS BRUG ELLER GLÆDE.

VED AT DELTAGE I DENNE TILSKUDSPULJE FORSTÅR I, AT I KAN GIVE AFKALD PÅ RETTIGHEDER I FORHOLD TIL KRAV, DER PÅ DETTE TIDSPUNKT ER UKENDTE ELLER UVENTEDE, OG I OVERENSSTEMMELSE MED SÅDANT AFKALD BEKRÆFTER I, AT I HAR LÆST OG FORSTÅET, OG HERMED UDTRYKKELIGT GIVER AFKALD HERPÅ, RETTIGHEDER SOM BESKREVET I SECTION 1542 I THE CIVIL CODE OF CALIFORNIA, U.S.A., OG ENHVER LIGNENDE LOV I ENHVER JURISDIKTION, SOM FORESKRIVER: “A GENERAL RELEASE DOES NOT EXTEND TO CLAIMS WHICH THE CREDITOR DOES NOT KNOW OR SUSPECT TO EXIST IN HIS OR HER FAVOR AT THE TIME OF EXECUTING THE RELEASE, WHICH IF KNOWN BY HIM OR HER MUST HAVE MATERIALLY AFFECTED HIS OR HER SETTLEMENT WITH THE DEBTOR OR RELEASED PARTY.”

FORCE MAJEURE

Uden begrænsning for andre bestemmelser i Vilkårene er de Programansvarlige ikke ansvarlige over for nogen ansøger (eller nogen, der gør krav gennem en sådan ansøger) for forsinkelse eller manglende opfyldelse af sine forpligtelser herunder, hvis nogen af de Programansvarliges drift eller aktiviteter påvirkes af årsager eller begivenheder uden for den pågældende Programansvarliges rimelige og enevældige kontrol (som fastlagt af den pågældende part efter eget skøn), herunder uden begrænsning handlinger af force majeure, udstyrsfejl, truede eller faktiske terrorhandlinger, luftangreb, handlinger fra offentlige fjender, krig (erklæret eller ikke-erklæret), civil uro, oprør, optøjer, epidemi, pandemi, brand, eksplosion, jordskælv, oversvømmelse, orkan, usædvanligt voldsomt vejr, strømafbrydelse, embargo, arbejdsstrid eller strejke (lovlig eller ulovlig), mangel på arbejdskraft eller materialer, transport-afbrydelser af enhver art, arbejdsnedlæggelse, enhver lov, regel, regulativ, handling, ordre eller anmodning fra en offentlig eller kvasi-offentlig myndighed (uanset om en sådan offentlig handling viser sig at være ugyldig) eller enhver anden årsag, uanset om den er specifikt nævnt ovenfor eller ej.

FRASKRIVELSER

Medarbejdere, ledere, direktører, medlemmer, managere, agenter og repræsentanter for de Frigjorte Parter er ikke ansvarlige for noget af følgende, uanset om det forårsages af en Frigjort Part, ansøgeren eller menneskelig fejl (undtagen i det omfang noget af det følgende sker af grunde inden for de Programansvarliges rimelige kontrol, hvis gældende lov i jeres bopælsjurisdiktion foreskriver, at ansvar i sådanne tilfælde ikke kan udelukkes ved lov): bortkomne, forsinkede, underfrankerede, ufuldstændige, ulæselige, uforståelige, beskadigede eller fejladresserede e-mails, breve eller materialer relateret til Tilskudspuljen; enhver fejl, udeladelse, afbrydelse, defekt eller forsinkelse i transmission eller kommunikation; virusser eller tekniske eller mekaniske fejl; afbrudte eller utilgængelige telefon-, mobil-, kabel- eller satellitsystemer; fejl, tastefejl eller trykfejl i disse Vilkår eller i reklamer eller andet materiale relateret til Tilskudspuljen; fejl på elektronisk udstyr, computerhardware eller -software; mistede eller utilgængelige netværksforbindelser eller enhver mislykket, forkert, ufuldstændig, upræcis, forvansket eller forsinket elektronisk kommunikation; teknisk eller menneskelig fejl, der kan forekomme i administrationen af Tilskudspuljen eller behandlingen af ansøgninger; eller enhver person- eller tingsskade, som helt eller delvist, direkte eller indirekte, måtte være forårsaget af ansøgerens deltagelse i Tilskudspuljen. Uden at begrænse andre bestemmelser i disse Vilkår er ingen Frigjort Part ansvarlig for person- eller tingsskade på ansøger eller tredjemand på grundlag af anvendelse af Ansøgerindhold, der stilles til rådighed som en del af dette Tilskudspuljen. De Frigjorte Parter er ikke ansvarlige for elektroniske kommunikationer, der ikke kan leveres som følge af aktiv eller passiv filtrering af enhver art eller for utilstrækkelig plads i en persons e-mailkonto eller telefonsvarer til at modtage beskeder. De Frigjorte Parter er ikke ansvarlige—og kan diskvalificere en ansøger—hvis nogen kontaktoplysninger, der er angivet af ansøgeren, ikke fungerer eller ændres uden forudgående skriftlig meddelelse til begge de Programansvarlige. Uden at begrænse andre bestemmelser i disse Vilkår er de Frigjorte Parter ikke ansvarlige over for nogen ansøger (eller nogen, der gør krav gennem en sådan ansøger) for manglende mulighed for at fortsætte Tilskudspuljen på noget stadium eller manglende levering af et Tilskud eller nogen del heraf, hvis nogen af Tilskudspuljen aktiviteter eller de Programansvarliges drift eller aktiviteter påvirkes, som fastlagt af de Programansvarliges, af årsager eller begivenheder uden for den pågældende Frigjorte Parts rimelige og enevældige kontrol.

TVISTER/LOVVALG

Medmindre det er forbudt ved lov, skal enhver tvist, ethvert krav og enhver årsag til sagsanlæg mellem en ansøger eller modtager og en Frigjort Part, der udspringer af eller er forbundet med disse Vilkår, afgøres individuelt uden brug af nogen form for gruppesøgsmål eller retssag på vegne af nogen gruppe. Endvidere vil en ansøger under ingen omstændigheder i en sådan tvist være berettiget til eller have ret til at opnå erstatning for, og fraskriver sig hermed enhver ret til at kræve, pønale, tilfældige eller følgeskader eller andre skader, inklusive advokatsalærer, ud over ansøgerens faktiske, direkte udgifter (hvis nogen), dog ikke over ti Euro (€10) eller lokalt tilsvarende, og hver ansøger giver yderligere afkald på enhver ret til at få skader multipliceret eller forhøjet.

Enhver tvist, der opstår under disse Vilkår eller relaterer sig hertil (uanset om det vedrører kontraktbrud, erstatningsret eller andet), er underlagt lovgivningen i delstaten Californien, USA, eller hvis det ikke er muligt, Irlands lovgivning, uden hensyntagen til dens lovvalgs- eller kollisionsnormer, som ville medføre anvendelse af andre jurisdiktioners love. Enhver retssag, søgsmål eller procedure vedrørende disse Vilkår (uanset om det vedrører kontraktbrud, erstatningsret eller andet) anlægges udelukkende ved de delstatslige eller føderale domstole beliggende i eller med jurisdiktion over San Mateo County, Californien, USA, eller hvis det ikke er muligt, i eller med jurisdiktion over Dublin, Irland, og hver ansøger accepterer og underkaster sig disse domstoles personelle jurisdiktion for så vidt angår retssager, søgsmål eller procedurer, der udspringer af eller vedrører denne Tilskudspulje.

Eventuelle tvister, der udspringer af Tilskuddet, er også underlagt Tilskudsaftalen. I tilfælde af konflikt mellem en betingelse i Tilskudsaftalen og disse Vilkår har Tilskudsaftalens betingelser forrang.

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Som betingelse for deltagelse accepterer berettigede organisationer:

  • At læse, udfylde, acceptere og underskrive yderligere dokumentation, der blandt andet giver oplysninger til skatte- og juridisk compliance og bekræfter kravene og betingelserne i disse Vilkår, hvis organisationen udvælges som potentiel tilskudsmodtager; og

  • At den fysiske person, der udfylder ansøgningen til denne Tilskudspulje, er en bemyndiget repræsentant for og har tegningsret for den i ansøgningen identificerede organisation og har de nødvendige bemyndigelser til at handle på vegne af enheden, herunder mulighed for at fremlægge de krævede dokumenter til støtte for sådan godkendelse, hvis det kræves under processen.

  • At I har læst, forstået og accepteret ChangeX’ privatlivspolitik (findes her) og Metas datapolitik (findes her), og at I accepterer, at enhver personoplysning, I giver i forbindelse med tilskudsansøgningen, kan opbevares og anvendes af ChangeX og Meta til administration af tilskuddet og til andre formål, som i udtrykkeligt har givet samtykke til, med forståelsen af, at i til enhver tid kan trække et sådant samtykke tilbage ved at kontakte ChangeX på [email protected].

Bevarelse af rettigheder

Intet i disse vilkår og betingelser berører modtagerens lovbestemte rettigheder.

Ugyldighedsklausul (severability)

Hvis nogen bestemmelse i disse vilkår og betingelser af en kompetent myndighed anses for ugyldig eller uigennemførlig, påvirkes de resterende bestemmelser ikke og forbliver gyldige.

Tredjemandsrettigheder

Intet i disse vilkår og betingelser giver nogen rettigheder til tredjemand som følge af princippet om aftalens relativitet (privity of contract).

Eventuelle spørgsmål vedrørende denne Tilskudspulje, kan rettes til [email protected]

×