Retningslinjer for udfordring

UDFORDRINGENS RETNINGSLINJER OG KRITERIER

Hvad er formålet med Denmark Community Challenge?

Formålet med Denmark Community Challenge, der sponsoreres af Microsoft Datacenter Community Development Team, er at støtte eksisterende grupper og enkeltpersoner (når de har dannet et team), til enten at starte et nyt projekt fra et udvalg af tilgængelige projekter eller til at udvide et eksisterende projekt, med det ultimative mål at forbedre livskvaliteten i lokalsamfund. Ansøgere kan vælge det projekt, som de ønsker at opstarte i forhold til deres lokalsamfunds behov, ud fra en portefølje af idéer på ChangeX webstedet, eller alternativt indsende et eksisterende projekt, hvis det opfylder kriterierne i det følgende afsnit. Når ansøgeren har vist sit engagement og sin evne til at starte eller udvide det valgte fællesskabsprojekt ved at gennemføre en 30-dages-udfordring på ChangeX-webstedet, vil ChangeX stille finansiering, informationsvejledninger og støtte til rådighed for at give ansøgeren de bedste muligheder for succes. Når ansøgeren har påvist, hvilken effekt det nye projekt har fået i deres lokalsamfund, vil han/hun desuden modtage en yderligere rate af finansieringen til støtte for projektets vedligeholdelse. Alle projekter skal forvaltes på en inkluderende og indbydende måde, og alle arrangementer, der organiseres som led i projektet, skal være i overensstemmelse med relevante retningslinjer for folkesundhed.

Kriterier

Alle ansøgere skal opfylde følgende kriterier:

  • Projektet skal omhandle mindst et af følgende temaer: Miljømæssig bæredygtighed eller digitale færdigheder

  • Projekterne skal finde sted indenfor Storkøbenhavn.

  • Hvis der ansøges om et tilskud på over 45.000 kr., skal ansøgeren være en dansk registreret velgørenhedsorganisation (dokumentation skal vedlægges).

  • Ansøgere skal være mindst 18 år eller have tilladelse fra en værge for at søge om støtte.

Åbningsdato

Udfordringen åbner for ansøgninger den 8. marts 2024. Registreringen af alle projekter lukker den 30. april 2024.

Ansøgere til åbne bevillinger får senest besked den 11. juni 2024 om, hvorvidt de har fået tildelt støtte og kan gå videre med 30-dages-udfordringen, eller om de er blevet afvist.

Hvad kan støtten bruges til?

Støtten kan bruges til at dække direkte omkostninger i forbindelse med etablering eller vedligeholdelse af det nye eller eksisterende projekt.

F.eks. kan midlerne bruges til leje af lokaler, forsikringsgebyrer, frø og plantematerialer, værktøj, uddannelsesgebyrer eller stort set alle materialer, som du kan få brug for til et projekt, der gavner dit lokalsamfund.

ChangeX kan ikke holdes ansvarlig for at refundere omkostninger, som ansøgerne har afholdt, før ChangeX frigiver midlerne. I særlige tilfælde kan ansøgerne søge ChangeX om skriftlig tilladelse til at afholde omkostninger, før midlerne frigives. Skriftlig godkendelse vil blive givet efter ChangeX' eget skøn. Udbetalinger vil kun blive foretaget, hvis ChangeX finder, at alle relevante krav er opfyldt.

Eventuelle skattemæssige konsekvenser, rapporteringskrav og tilladelser fra tredjeparter er udelukkende modtagerens ansvar og forpligtelse.

Hvad kan midlerne ikke anvendes til?

Midlerne må ikke bruges til at fremme eller deltage i kriminelle voldshandlinger, terrorisme, hadforbrydelser, ødelæggelse af en stat eller diskriminering på grundlag af race, national oprindelse, religion, militær- og veteranstatus, handicap, køn, alder, kønsidentitet eller seksuel orientering eller støtte til en enhed, der deltager i disse aktiviteter.

Fonden kan ikke bruges til at dække udgifter til arbejde, der allerede er udført, og kan ikke bruges til noget, der ikke er relateret til opsætning og vedligeholdelse af det nye eller eksisterende fællesskabsprojekt. Den kan ikke anvendes til at fremme religiøse formål, ikke-velgørende aktiviteter, sponsorater eller fundraising arrangementer. Midlerne kan ikke bruges som betaling til team medlemmerne for deres arbejde i projektet.

Rapporteringskrav og finansiering

Til gengæld for den finansiering, som du måtte modtage, skal du dele resultaterne af dit nye projekt med ChangeX og Microsoft.

Den finansiering der tildeles dit nye projekt er opdelt i to faser. Den første udbetaling (70 % af det samlede finansieringsbeløb) kan du få adgang til, når du har gennemført en 30 dages udfordring på ChangeX-webstedet. For enkeltpersoner eller organisationer, der vælger at genskabe et af de tilgængelige projekter på ChangeX, bliver der i løbet af 30 dages udfordringen taget flere skridt, der viser dit engagement og din eller din samfundsgruppes evne til at starte eller udvide projektet. Disse trin omfatter planlægning af et supportmøde med et teammedlem fra ChangeX, oprettelse af et teammøde, deling af et foto fra jeres teammøde og en beskrivelse af, hvad I ønsker at bruge midlerne til, jeres næste skridt som gruppe, og hvordan i håber, at projektet i sidste ende vil gavne jeres lokalsamfund. For enkeltpersoner eller organisationer, der er udvalgt til at modtage støtte til at udvide et eksisterende projekt, kræver 30 dages udfordringen kun, at du downloader din Guide til opstart af fællesskabsprojekt. Og derefter at du udfylder en formular om bankoplysninger, efter at du har fået besked om, at din ansøgning om støtte er blevet godkendt, inden at du modtager den første udbetaling.

Den anden udbetaling (30 % af det samlede støttebeløb) vil blive udbetalt til dig, når du har gennemført en rapporteffektundersøgelse, der viser resultaterne af dit projekt. Det vil være muligt at udfylde rapporteffekt undersøgelsen på din projektside på ChangeX-platformen fra tre måneder efter, at du har ansøgt om at starte projektet. Du vil få tilsendt påmindelser pr. e-mail om at udfylde denne undersøgelse og har op til seks måneder efter din oprindelige ansøgning til at udfylde den. Du vil blive bedt om at besvare spørgsmål som f.eks. antallet af modtagere, der er berørt af dit projekt, samt specifikke spørgsmål vedrørende den idé, som du har startet. I denne fase vil du også blive bedt om at dele billeder, der viser, at dit projekt er aktivt og har en indvirkning. Disse billeder skal vise din gruppe i aktion og skal helst være taget ved vigtige begivenheder, som f.eks. plantearrangementer, kurser, workshops eller planlægningsmøder, og de skal omfatte så mange fra din organisationsgruppe og støttemodtagere som muligt.

Det er meget vigtigt at du opbevarer alle kvitteringer og optegnelser over, hvordan den støtte som du har modtaget er blevet anvendt, da ChangeX vil indsamle og gennemgå disse kvitteringer, før den anden rate af støtten frigives. Hvis der ikke kan fremlægges kvitteringer, eller hvis det viser sig, at midlerne er blevet brugt på andre omkostninger end dem, der vedrører etablering eller vedligeholdelse af det nye eller eksisterende fællesskabsprojekt, vil der ikke blive tildelt yderligere midler til dette projekt, og ChangeX forbeholder sig retten til at tilbagetrække de midler, der allerede er blevet udbetalt. Ansøgeren vil på ubestemt tid ikke være berettiget til at søge om efterfølgende tilskud gennem ChangeX.

Flere ansøgninger

Hver enkeltperson kan kun indsende én replikationsansøgning og én åben tilskudsansøgning, for at modtage støtte. Eksisterende samfundsgrupper kan ansøge om og modtage støtte til at starte op til tre forskellige porteføljeidéer, når hver ansøgning og det deraf følgende projekt er indsendt og ledet af et andet medlem af organisationens team. Projekter, der finder sted fra samme beliggenhed, skal være forskellige og komplementære.

Familie

Familie og nære slægtninge til ChangeX-medarbejdere eller til Microsoft, er ikke berettiget til at ansøge om støtte.

Sådan ansøger du

Når du har sikret dig, at du opfylder alle ovenstående kriterier, kan du gå ind på https://www.changex.org/dk/funds/microsoft-denmark, vælge en af to muligheder; enten vælger du din foretrukne idé fra porteføljen af gennemprøvede idéer og registrerer dig for at starte den, eller alternativt, hvis du allerede arbejder på et projekt i dit lokalsamfund, som du ønsker at udvide, kan du vælge muligheden for at indsende dit eget projekt. Det beløb, der er til rådighed til dit projekt, afhænger af hvilken idé du vælger at opstarte. Finansieringsbeløbene varierer generelt fra 4.000 kr. til 40.000 kr. for de gennemprøvede idéer i porteføljen (det tilgængelige finansieringsbeløb pr. idé, kan findes på websiden under hver idé. Finansieringsbeløbene svarer til omkostningerne for at opstarte hvert enkelt projekt). For dit eget eksisterende fællesskabsprojekt er der tre prisniveauer på henholdsvis 7.500 kr., 20.000 kr. og 40.000 kr., alt afhængigt af behovet. Når du har udfyldt ansøgningsskemaet for en af de to muligheder, vil du få tildelt finansiering og få tildelt din egen side på ChangeX-platformen, hvor du skal gennemføre en række nemme trin for at få adgang til den tildelte finansiering. Du vil få adgang til finansieringen i to betalingsrater; den første udbetaling (70 % af din samlede finansiering) frigives efter afslutningen af 30 dages udfordringen, og den anden (30 % af din samlede finansiering), når dine projektresultater er blevet påvist. Hvis du ikke gennemfører 30 dages udfordringen inden for den tildelte periode (30 dage fra registreringen), vil din finansiering blive omfordelt til en anden gruppe og vil ikke længere være tilgængelig for dig.

For at modtage finansieringen skal du have en bankkonto. Når det er lykkedes dig at låse din finansiering op, bliver du spurgt om at indtaste dine bankoplysninger på ChangeX-webstedet for at lette bankoverførslen. I nogle tilfælde vil du blive bedt om at indsende en scannet kopi af dit kørekort eller pas til yderligere kontrolformål ud over dine bankoplysninger. ChangeX deler eller gemmer ikke bank- eller kørekort-/pasoplysninger om ansøgeren. Denne proces vil blive styret af Stripe. Stripes fortrolighedspolitik kan ses her: https: //stripe.com/privacy.

Når du har gennemført din udfordring og indtastet dine bankoplysninger, vil ChangeX gennemgå din ansøgning for at sikre sig, at alle elementer af udfordringen er succesfuldt gennemført. Betalingen vil derefter blive foretaget, og det vil i gennemsnit tage 4 arbejdsdage for at overføre pengene til ansøgerens bankkonto.

Når den endelige effektanalyse er afsluttet (mellem tre og seks måneder efter den oprindelige ansøgning), vil den også blive gennemgået for at sikre, at projektet er aktivt, og om det er nødvendigt med den anden rate af finansieringen. Derefter foretages udbetalingen, og det tager i gennemsnit fire arbejdsdage, før overførslen når frem til ansøgerens bankkonto.

ChangeX afgør efter eget skøn, hvilke ansøgere der accepteres, hvad midlerne kan anvendes til, hvilke dokumentationskrav der stilles, og om de relevante kriterier for udbetaling er opfyldt, inden et projekt godkendes. ChangeX kan anmode om yderligere oplysninger og dokumentation, hvis det med rimelighed skønnes nødvendigt, og kan fastsætte yderligere rimelige krav eller kriterier under ansøgningsprocessen eller under hele projektet.

Tilgængelig støtte

For at give dig de bedste chancer for at få dit nye projekt til at lykkes, stiller ChangeX dig en række støtte, ressourcer og værktøjer til rådighed.

Disse omfatter en 5-trinsguide vedrørende den idé, som du er ved at opstarte, en generel guide til at starte projekter i dit lokalsamfund, en samtale med et medlem fra ChangeX-teamet (som er et obligatorisk trin for at gennemføre 30 dages udfordringen), e-mailsupport, en lokal webside til at administrere dit team og tidligere starter historier, der kan give mere information og inspiration.

Tilgængelighed

Hvis du har brug for yderligere støtte til at gennemføre ansøgningsprocessen eller få adgang til ressourcerne, så kontakt [email protected], og vi vil gøre alt hvad vi kan for at hjælpe dig.

Hvor stammer denne finansiering fra?

Denne fond sponsoreres af Microsoft Datacenter Community Development teamet. ChangeX er alene ansvarlig for forvaltningen af fonden, herunder udvælgelse af ansøgere, startstøtte, fordeling af midlerne og sporing af indvirkningen.

Deling af dit projekt med medierne eller på sociale medier

Vi opfordrer dig til at dele nyheder om dit fællesskabsprojekt via sociale medier, for at finde potentielle personer til at deltage i og støtte dit projekt eller bare for at dele nogle positive nyheder med din bredere omgangskreds. Hvis det er relevant, kan du gøre projektets sponsor synlig ved at tagge @Microsoft og/eller ved at tilføje hashtags: #MicrosoftDCCommunity og #MicrosoftCommunityChallenge og #ChangeX.

Fondens vilkår og betingelser

Fondens Vilkår og betingelser

  1. Ved at indsende en ansøgning, antages det at du har læst og accepteret fondens retningslinjer og disse vilkår og betingelser. ChangeX.org forbeholder sig retten til at diskvalificere ansøgere, der ikke overholder fondens retningslinjer og vilkår og betingelser.

  2. I tilfælde af omstændigheder, som ChangeX ikke har nogen rimelig kontrol over, der påvirker eller kan påvirke denne fonds korrekte funktion, forbeholder ChangeX sig til enhver tid retten til at annullere eller ændre fonden eller disse vilkår og betingelser, men vil gøre alt for at undgå at skuffe ansøgerne unødigt, hvis en sådan handling anses for nødvendig.

  3. Hvis du er en af fondens udvalgte ansøgere, accepterer du at ChangeX og Microsoft må bruge dit navn, billede og din placering til rimelige og relaterede reklameformål. Du accepterer endvidere at deltage i enhver rimelig reklame, som ChangeX eller Microsoft påkræver.

  4. Din fondsansøgning og alt ledsagende materiale, der er indsendt til ChangeX (f.eks. motivationserklæringer, gruppe- eller effektbilleder eller handlingsplaner), bliver ChangeX' ejendom ved modtagelsen og kan anvendes af Microsoft til alle rimelige og relevante markedsføringsformål.

  5. Der skal indhentes samtykke fra forældre/værge, før der kan uploades billeder af børn til ChangeX, og ChangeX formoder, at der foreligger samtykke fra forældre/værge for alle billeder, der uploades til ChangeX. Individuelle børn bør ikke identificeres ved navn på ChangeX webstedet.

  6. Ved at ansøge om denne fonds støtte accepterer du:

  • At alle personlige oplysninger, som du har givet i forbindelse med ansøgningen om støtte, kun må opbevares og anvendes af ChangeX og Microsoft til at administrere fonden og til andre formål, som du udtrykkeligt har givet dit samtykke til

  • Er klar over, at du til enhver tid kan tilbagekalde et sådant samtykke ved at kontakte ChangeX på [email protected]

  • At du anses for at have læst, forstået og accepteret ChangeX' fortrolighedspolitik, som findes på https://www.changex.org/ie/sites/privacy.

  • Indvilliger i at overholde følgende Microsoft politikker:

    • Antidiskrimination: Microsoft anser ikke en non-profit organisation for at være berettiget til at modtage velgørenhedsdonationer fra virksomheden, hvis den har en politik eller mission om forskelsbehandling ved ansættelse, aflønning, forfremmelse, opsigelse, pensionering, uddannelse, programmer og/eller tjenester baseret på race, hudfarve, køn, national oprindelse, religion, alder, handicap, kønsidentitet eller kønsudtryk, civilstand, graviditet, seksuel orientering, politisk tilhørsforhold, fagforeningsmedlemskab eller veteranstatus. Den eneste undtagelse fra denne politik gælder for religiøse organisationer, som er undtaget fra love, der forbyder sådan forskelsbehandling. Den religiøse organisation skal fremlægge en erklæring om, at "Min organisation er en religiøs organisation, der er undtaget fra love, der ellers forbyder en sådan forskelsbehandling.

    • Troværdige repræsentanter

  1. I det omfang loven tillader det, vil ChangeX under ingen omstændigheder være ansvarlig eller forpligtet til at kompensere ansøgere eller påtage sig noget ansvar for tab, skade, personskade eller dødsfald, der opstår som følge af deltagelse i fonden, undtagen hvis det skyldes ChangeX' eller dets ansattes forsømmelighed.

  2. Intet i disse vilkår og betingelser har til formål at begrænse eller udelukke ChangeX' ansvar for dødsfald eller personskade forårsaget af ChangeX' uagtsomhed eller for svig (herunder, men ikke begrænset til, svigagtig vildledning) eller for noget, der ikke lovligt kan udelukkes.

  3. Intet i disse vilkår og betingelser har indflydelse på modtagerens lovbestemte rettigheder.

  4. Hvis en kompetent myndighed anser en bestemmelse i disse vilkår og betingelser for at være ugyldig eller ikke kan håndhæves, vil de resterende bestemmelser i disse vilkår og betingelser ikke blive påvirket og vil fortsat være gyldige.

  5. Intet i disse vilkår og betingelser giver nogen rettigheder til tredjemand i henhold til reglen om kontraktforhold.

  6. Disse vilkår og betingelser er underlagt og skal fortolkes i overensstemmelse med lovgivningen i Republikken Irland. Enhver tvist, der opstår i henhold til disse vilkår og betingelser (uanset om sådanne tvister eller spørgsmål er af kontraktlig eller ikke-kontraktlig art, som f.eks. erstatningskrav, overtrædelse af love eller bestemmelser eller andet) er underlagt den eksklusive jurisdiktion af domstolene i Republikken Irland

×